boldsen online: login
 
 
 
 

nyhedsoversigt

 

Tanker, følelser og handlinger

september 15, 2009
Alle BOLDSEN medarbejdere har arbejdet sammen om et kulturprojekt, som skal sikre resultater, ved at forbedre de tanker, følelser og handlinger, som eksisterer i organisationen.

Det er sagt og skrevet før, at vi vil gøre vore kunders forretning bedre. I den senere tid har vi gjort det ved at kigge grundigt på vores forretning, vores måder at servicere jer på samt at arbejde sammen på.

Vi har i den seneste tid været igennem en enorm udvikling. Processen startede for ca. et år siden, hvor Henrik Sørensen tiltrådte som ny direktør. Dette påvirkede hele organisationen, som på nogle områder manglede et fælles ståsted for at takle virksomhedens udfordringer.

Vi valgte derfor at sætte gang i en kulturproces, for at styrke det fællesskab, som får organisationen til at hænge sammen. Konsulenthuset intenz er blevet valgt, som samarbejdspartner til at sikre processen. De arbejder med at udvikle virksomhedskultur for at sikre resultater, ved at forbedre de tanker, følelser og handlinger, som eksisterer i organisationen.

Første skridt på vejen var at få gendefineret Boldsens vision, mission og værdier. Her kan du læse om dem. 

Alle medarbejderne har efterfølgende deltaget i en kick off dag samt et 6 dages  udviklingsforløb. Det første kursus var fokuseret på kvalitet og effektivitet. Her blev blandt andet arbejdet på værdikæden, hvad sker der fra Boldsen får en ordre i hus, til kunden har sine varer. Hvilke udfordringer kan der opstå, og hvordan kan vi komme disse udfordringer i forkøbet. Hvad er det vi gør godt, og hvordan kan vi få mere af dette i fremtiden, for at sikre høj kvalitet og øget effektivitet.

Næste kursus omhandlede effektiv kommunikation og samarbejde. Målet var at sikre et bedre samarbejde internt, indenfor og på tværs af alle afdelingerne, ved at forbedre måden at kommunikere på.

Det sidste planlægte kursus i processen, omhandlede mennesker og drivkraft. For at vi kan få alle de øvrige indsatser til at leve i Boldsen er det nødvendigt at alle har kendskab til, hvad det er der driver forskellige persontyper. Hvad motiverer de forskellige medarbejdere, og hvorfor handler vi forskelligt i forskellige situationer. Samtidigt blev hele visionen, missionen og alle værdierne behandlet, således at alle havde kendskab og forståelse for hele virksomhedens kerne.

Vi er meget glade for de fælles oplevelser vi har haft og ikke mindst for det sammenhold, som vi skal bygge vores videre arbejde på. Vi håber også på, at I kan mærke, at vi gør en ekstra indsats for jer.

Oprettet af:
Tilbage til oversigt
 

Kategorier

 
 
 

BOLDSEN Randers
Toldbodgade 88
8930 Randers NØ
Tlf. 86 42 22 22
BOLDSEN Hadsund
Smedevænget 2
9560 Hadsund
Tlf. 98 57 17 44
BOLDSEN Hobro
Fynsvej 4-6
9500 Hobro
Tlf. 98 52 07 66
BOLDSEN Grenå
Teknologivej 1-3
8500 Grenå
Tlf. 86 32 27 77