Som led i en videreudvikling og forstærkning af Entreprenørafdelingen, søger A/S Chr. Boldsen en ekstern sælger.
Kendetegn for profilen:
- Du har sandsynligvis erhvervet produktkendskab gennem tætte relationer til entreprenørbranchen
- Du er måske sælger/salgskonsulent i dag.
- Du er i hvert fald en god købmand og god til at skabe relationer.
- Du er i stand til at rådgive vores kunder på et højt professionelt plan.
- Du sætter dig ind i kundens behov og opnår derved gode resultater.
- Du er vant til at være en del af et team og bidrager.
- Du holder til stadighed din viden opdateret, er visionær og forandringsvillig.
Opgaver og ansvar:
Du vil blive ansvarlig for at vedligeholde og udbygge den eksisterende kundeportefølje i entreprenør-afdelingen. Salg af alle primære produkter, dvs. kloakrør i alle afskygninger, tryk- og drænrør, støbegods, overfladeafvanding, fiberdug, m.m., er en selvfølge, men samtidig skal salget af tilhørende og beslægtede produkter og hjælpemidler styrkes og højnes betragtelig. Du vil blive budgetansvarlig med tilsvarende kundeportefølje. Kundemassen spænder lige fra entreprenøren over maskinstationen, tømmerhandleren og mureren til anlægsgartneren, osv.
Boldsen tilbyder en spændende stilling med bred kontakt til kunder og kolleger. En flad og uformel organisation med kort afstand fra idé til handling. Back up fra din daglige leder og dine kolleger i afdelingen og fast aflønning m/pensionsordning.
Send din ansøgning mrk. ”Sælger til entreprenør” til mak@boldsen.dk. eller Boldsen A/S, Toldbodgade 88, 8930 Randers. Du er velkommen til at kontakte Salgsleder Leo Rasmussen på 86 42 22 22, såfremt du har spørgsmål. Ansøgningsfristen udløber 8. februar 2012 og samtaler vil blive afholdt i uge 8.
Forventet ansættelsesdato er 1. april 2012, men vi venter gerne på den rette.
A/S CHR. BOLDSEN er en dansk familieejet leverandør af stål, VVS, værktøj og tekniske artikler. Vi har hovedkontor i Randers og centre i Hobro, Hadsund og Grenå og er kendt for vores evne til at skabe værdi for kunderne gennem sin høje kundeservice, professionelle rådgivning og fleksibilitet. A/S CHR BOLDSEN omsætter for kr. 250 mio., beskæftiger omkring 85 medarbejdere, og klarer sig i kraft af et stærkt kundenetværk og professionel rådgivning godt i det meget konkurrenceprægede marked. Se i øvrigt www.boldsen.dk